Denne artikel viser hvad du gøre, for at dine kunder kan bestille deres ordrer selv, når de sidder i din restaurant.
1. Bordnumre
2. QR kode
3. Bordryttere
4.1 Uddan personale
4.2 Service
4.3 Drikkepenge?
1: Bordnumre
Selvbetjening i Weorder fungerer kun med borde, hvis navne er tal. Det betyder at f.eks. navne som: "Bord 1", "Inde 23", "Stuen - 2" ikke kan bruges med WeOrder. Bord navne som "1", "43", "2391" virker som de skal.
Derfor skal du sikre at alle dine bordes navne er tal, og ikke indeholder bogstaver. Dette gør du i Quickorder backoffice under "Borde & områder". Husk at gøre det på alle dine områder, hvis du har flere områder.
Når du har tilpasset bordene, skal du "synkronisere" din Weorder integration.
Vær obs på at synkronisering nulstiller din menu visning i Weorder, så hvis du har lavet specielle regler i Weorder for hvilke kategorier som er synlige, skal du ind og sætte dette igen.
Indstillinger -> Integrationer -> Weorder -> Synkroniser
2. QR kode
Selvbetjening fungerer ved at gæsten scanner jeres QR kode, der sender dem direkte til jeres selvbetjening shop. Herfra kan kunden bestille deres mad og betale.
Når ordren er lagt sendes den over på det valgte bord i Quickorder og printer på jeres printer, som hvis en tjener havde indtastet ordren.
Du kan se hvordan at det fungerer for kunden ved at scanne nedenstående QR kode og lave en testordre. Vælg bordnummer "1" og skriv "Test" i rabatkode feltet ved betaling, så kan du gennemføre ordren uden at betale.
Hvis I ikke allerede nu har modtaget QR koden som passer til jeres selvbetjening shop, så kontakt vores support afdeling.
3. Bordryttere
For at jeres gæster kan forstå hvordan at de skal bestille skal I udarbejde materiale til jeres borde, som vejleder kunden i, hvordan at de skal bestille. En god løsning er bordryttere, som står på synligt på bordene.
Bordrytteren skal som minimum indeholde:
- Fangende overskrift
- Selvbetjening, Kontaktløs bestilling eller lignende.
- QR kode
- Jeres personlige QR kode.
- Bordnummer
- Bordnummeret på det bord som de sidder ved.
- Vejledning
- En simpel vejledning, som gør det nemt for kunden at forstå.
Eksempel
- Scan
- Bestil
- Betal
Eksempel
- Scan QR koden med din mobil
- Bestil maden i appen
- Betal i appen
- Vi kommer med maden, når den er klar
Find inspiration til bordryttere her: Inspiration til bordryttere
4. Engagér personalet
For at opnå succes med selvbetjening, skal I uddanne og engagere jeres personale til at hjælpe kunderne til at benytte det.
4.1 Uddan personale
Alt personale bør selv prøve appen og lære den at kende, så de kan hjælpe kunderne bedst muligt.
Test de forskellige scenarier med køkkenet, så I kan finde en god struktur for hvordan at I håndterer ordrene - både hvis flere gæster ved bordet bestiller eller hvis 1 bestiller samlet for bordet.
4.2 Service
Nu hvor personalet ikke skal benytte lige så meget tid på bestilling og betaling, bør I overveje hvordan at de kan udnytte tiden til at skabe godt overblik, vejlede kunder og yde god service.
4.3 Drikkepenge?
Vi fokuserer naturligvis også på at give gæsterne muligheden for at tilføje drikkepenge, når de bestiller via appen. Vi har bl.a. en "round-up" funktion, som automatisk foreslår et beløb til drikkepenge ved betaling.